|
|
|
RUNDT I HISTORIEN
Denne del af Historiens Verden er tiltænkt de yngste elever i grundskolen.
Materialet er delt op i temaer med fokus på historie, konger, statsmænd, almindelige menneskers dagligliv, guder, gudinder, myter og sagn.
Det er hensigten, at eleverne skal få et godt indblik i de forskellige kulturer, tidsperioder og samfundet. Emnerne er kronologisk opstillet, men bliver behandlet tematisk.
Arbejdsspørgsmål
Teksterne afsluttes med tilhørende arbejdspørgsmål, som kan bruges til repetition mv.
Til eleven
Når du har læst teksterne i Rundt i Historien, vil du komme til at vide mere om det gamle faraoniske Ægypten, det gamle Romerrige, middelalderen og opdagelsesrejsende.
Det anbefales, at du læser en tekst og besvarer arbejdsspørgsmålene til teksten bagefter.
En besvarelse af arbejdsspørgsmålene er et godt repetitionsværktøj og hjælper dig til at huske teksten og dens indhold bedre.
Kronologi
og samfund
I Rundt i Historien får eleverne en forståelse af kronologi ved at arbejde med de forskellige historiske temaer. Her møder de personer og begivenheder, som sættes i en tidsmæssig rækkefølge. Desuden får de et kendskab til, hvordan man levede og spiste, blandt andet ved selv at lave mad.
Historiebrug
En sjov og interessant måde at skabe historisk bevidsthed på er gennem rollespil og skuespil af forskellig art. Heri øver eleverne sig på at gengive historiske begivenheder og hændelser. Dette kan eksempelvis også være ved at opføre historiske fortællinger, myter og sagn, som for eksempel gennem en opførsel af myten om Osiris og Isis eller Legenden om Syvsoverne.
|